I det helt spæde forår 2020 (før 11. marts) havde jeg netop fundet et sted, hvor man kunne tegne croquis en gang om måneden. Der var sat krydser i kalenderen, for jeg var nysgerrig på, at arbejde med levende modeller og udtrykket i hurtige skitser.
Men så lukkede verden som bekendt ned.
Her – mere end et år efter – har jeg ladet mig inspirere af alle de overstregninger, der var i kalenderen for 2020. Og det blev blandt andet til hende her. Kan godt røbe, at hun IKKE er malet efter levende model…
